Om d & p
For dauf og pede har fascinationen af smykker og drømmen om at åbne egen guldsmed været en trofast følgesvend i mere end ti år. Efter hundredvis af natlige samtaler, spandevis af rødvin og en myretue af idéer gik drømmen endelig i opfyldelse i efteråret 2006. Derfor er de to guld-kammerater mere end glade for at kunne byde velkommen i deres egen lille verden af guldstøv, diamantglimmer og eventyr.
